mandag den 15. juni 2009

Dag 67

Åhh det har bare været sådan en møg dag - og nu har jeg lyst til at spise en hel masse, som jeg ikke skal... Hader de her dage, hvor alt bare går skævt og min tålmodighed er lig nul.. Har vild dårlig samvittighed overfor min datter, for jeg har bestemt ikke været en særlig fair mor i dag....

Jeg har faktisk ikke så meget mere at sige - håber jeg kan holde mig fra at råæde i aften og at dagen i morgen er meget bedre...

lørdag den 13. juni 2009

Dag 65

Så var tiden kommet for at hoppe på vægten - hmm det var ikke den store glæde som spredte sig - minus 100 gram...... Det var ikke meget... Er vist gået lidt i stå igen..
Men da jeg så skulle måle mig, og kunne konstatere at jeg siden den 3/5 har smidt 29 cm og min fedtprocent er gået fra 28% til 26,4% - så blev jeg glad igen... :-)
Så skal vægten nok komme igen den kommende uge...

Nu vil jeg gøre klar til at skulle til Rock under Broen, hvilket indebærer at jeg skal ha lavet min madpakke - så det hele ikke ryger en tur pga sådan en dag :-)

fredag den 12. juni 2009

Dag 64

Typisk - når man så lige tror at man skal rigtigt i gang igen, så går nettet ned :-(

Så denne forgangne uge, har vist ikke virket optimalt for min vægt... Men det får vi at se i morgen.. Ellers er der ikke så meget nyt her - stadig meget forelsket, skal til rock under broen i morgen men først står den på arbejde og rengøring i dag...

Jeg er nu lidt spændt på det nye modul 1, når det engang kommer - tror det ville være sundt for mig, at starte forfra...

Rigtig god dag til jer alle...

Så er dagens gøremål ordnet - nu skal sengen snart findes, så jeg kan være frisk til i morgen.. :-)

Puhaa det er også i morgen tidlig at jeg skal på vægten - er desværre kommet for langt bagud i forhold til min plan.. Men jeg må absolut ikke gå længere ned i kcal - så kan ikke gøre så meget ved det.... Andet end finde en bedre tålmodighed frem :-)

lørdag den 6. juni 2009

Dag 58

Åhh ja - så er jeg da så småt kommet tilbage op på hesten.. Men syntes godt nok, at jeg har fået lidt smag for det søde liv den sidste tid.. Men jeg SKAL af med de sidste kilo... Men hvor er det fedt at alle incl mig selv begynder at se forandringen.. Og det er lidt morsomt, men jeg kan mærke min personlighed ændre sig i takt med at vægten falder - heldigvis til det positive, til den Jeanet, som jeg var tidligere, men som har været gemt lidt væk under fedtet :-D
Ud med hende.....

Det hjælper også super meget på alting, at jeg er gået hen og blevet forelsket - hvor er det dog bare fantastisk... Ihh føler mig næsten som en på 13 år igen..... :-P

Men nu vil jeg putte mig under dynen inden morgendagens program :-) Sov godt.....

fredag den 5. juni 2009

Dag 57

Så kunne jeg være her igen... Det har taget sin tid ovenpå en helt igennem fantastisk Jelling festival..... Jeg har prøvet at komme tilbage på hesten igen, men det har godt nok været slemt...
Men det skal jeg - det nytter jo ikke noget det her, så kommer jeg jo aldrig af med alle de ekstra kilo.. Jeg har dog i den senere tid haft lidt svært ved at finde ud af min krop, syntes den reagere ret mærkeligt... Der er ikke rigtig noget som er normalt - jeg havde jo i første omgang taget på trods mange anstrengelser, så er min mens ikke kommet som normalt - pt en uge forsinket :-( , og så har jeg bare ondt og en mærkelig følelse i kroppen...
Jeg tror hellere jeg må hoppe på vægten om lidt og se, hvor slemt det står til - og så ind og opdatere mig hos HB - i gang med motionen og spise rigtigt... Jeg vil jo så gerne af med de her kilo...
kulle hvis min plan holdt fra starten af, have en vægt på 67,3 kg i morgen - det kan jeg vist godt indse at jeg ikke når....
Så har jeg været ude på vægten, den sagde: 67,7 kg - wow det havde jeg slet ikke set komme :-)
Måske har mit vægttab haft godt af nogle udskejelser mm... FEDT - det gav blod på tanden....

fredag den 29. maj 2009

Dag 50

Wow - så er der allerede gået 50 dage...

Hoppede på vægten her til morgen, da jeg ikke kan gøre det i morgen... Men den stod stadig på, at jeg havde taget 300 gram på siden i søndags - hmm.. Men håber godt nok at der er en meget naturlig grund til det - så det snart vender igen... Så nu skal jeg bare håbe på, at weekendens jelling festival ikke ødelægger det hele...

Men jeg har taget alle de forholdsregler som jeg kan købt ind til de fleste måltider og pakket løbetøjet - så jeg ikke går helt i stå derude.. Og så hjælper det nok også på det, at jeg ikke rigtig drikker - måske en enkelt eller to øl - men ellers vand :-) Det er nok også bedst i dette fantastiske vejr :-D

Håber I alle får en fantastisk weekend og nyder vejret - det vil jeg ihvertfald gøre.... Ses søndag eller mandag...

onsdag den 27. maj 2009

Dag 48

Hmm jeg havde jo besluttet mig at prøve, at gå på vægten hver dag.. Men det har da bestemt ikke været en positiv oplevelse indtil nu - har taget 300 gram på siden i søndags :-( Men min hensigt var jo også at få et billede af, hvordan min vægt svinger - men syntes den svinger i den forkerte retning...

Men ellers har det faktisk været lidt en øv dag - har endnu engang oplevet bagsiden af, at arbejde i en vuggestue... Børnene har den sidste lange tid haft maveonde - og det ramte så mig som et lyn kl 4.30 i nat :-(
Så jeg har haft en nat og dag indtil aften faktisk uden mad og med mega ondt i maven :-(

Så jeg har simpelthen været så sulten her til aften, hvilket har resulteret i for meget mad for sent... Men er stadig under mit daglige kcal antal....